paaroerendesamarbejde

Pårørendesamarbejde og konflikthåndtering


Pårørendesamarbejde og konflikthåndtering

For pædagogiske medarbejdere og andre fagfolk inden for specialområdet

Familie, venner og pårørende har en omfattende betydning i menneskers liv, da de er en grundlæggende del af livshistorien og identitetsudviklingen.

For mennesker med funktionsnedsættelse er det vigtigt, at personalet bidrager til at understøtte og udvikle relationen til de pårørende i det omfang, den enkelte ønsker det.

For at kunne det, er et godt samarbejde med de pårørende en forudsætning.

Men et godt samarbejde opstår ikke af sig selv og mange professionelle oplever, at det kan være svært at leve op til de forventninger pårørende har, uden at det går ud over borgernes rettigheder.

Indhold

  • Forudsætninger for et godt samarbejde. Formål og perspektiv
  • Forebyggelse af konflikter ud fra kendskab til pårørendes og professionelles forskellige rammer og vilkår.
  • Borgerens rettigheder og pårørendes indflydelsesmuligheder ud fra den lovgivningsmæssige ramme.
  • Redskaber til forebyggelse og håndtering af konkrete konflikter.

Hvad får du med hjem til dig selv?
Du får sat fokus på centrale elementer i et godt samarbejde, herunder kendskab til pårørendes og professionelles forskellige vilkår og rammer.
Du får indblik i borgernes situation.
Du får viden om, hvordan man som professionel kan leve op til de lovgivningsmæssige og etiske rammer og samtidig imødekomme pårørendes forventninger.
Du får konkrete redskaber til at forebygge og håndtere konflikter med udgangspunkt i egne oplevede dilemmaer eller konfliktsituationer.

Hvad får du med hjem til din arbejdsplads?
Du bliver en pædagogisk medarbejder, der har viden og bevidsthed om, hvordan du og dine kolleger kan bidrage til et godt samarbejde med pårørende og samtidig leve op til de lovgivningsmæssige rammer.
Du får metoder til konflikthåndtering.
Du bliver facilitator og igangsætter af nye pædagogiske handlemuligheder.
Du bidrager til en skærpet pædagogisk profil.

Underviser

Anne Skov

Sygeplejerske og cand. scient. soc.

Varighed
09:00-15:30 eller efter aftale

 
KursusMaker

Nyhedsbrev

tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
luk tilmeld nyhedsbrev