mentaliseringsbaseret_miljoeterapi

Mentaliseringsbaseret miljøterapi: endags kursus


Mentaliseringsbaseret miljøterapi: endags kursus


Et kursus for pædagoger, terapeuter, behandlere og andre faglige medarbejdere på behandlingsinstitutioner, være- og bosteder eller psykiatriske afdelinger, der arbejder med børn, unge og voksne med psykiske lidelser og/eller adfærdsvanskeligheder.

Mentaliseringsbaseret miljøterapi er en behandlingsform og en terapeutisk tilgang, som allerede anvendes i mange institutioner i Danmark. Den handler om at skabe et miljø, der hjælper mennesker med problemer med aktivt at udvikle de personlige og sociale kompetencer, der skal til for at skabe et bedre og meningsfyldt liv.


At skabe dette miljø kan være en stor udfordring, fordi der er mange skruer, der skal drejes på - fra overordnede behandlingsplaner til dagligdagens praktiske gøremål. Og når man arbejder med mennesker med psykiske og sociale udfordringer, kræver det, at man kan holde balancen mellem at være både professionel medmenneskelig og at være en rollemodel for, hvordan et godt samspil mellem mennesker ser ud.


Alle medarbejdere kan og skal være med til at løfte denne opgave, der indebærer personlige og faglige udfordringer. Deres rolle i miljøterapien er afgørende, og hvordan de nødvendige samspilskompetencer kan styrkes, er tema i dette kursus.

Indhold
Du hører om den nyeste forskning i miljøterapi som behandlingsmetode i praksis. Og hvad der skal til for at omsætte denne viden i din arbejdshverdag.

Teori
De teoretiske oplæg er både for den, der har brug for opdateret viden og et nyt perspektiv i det daglige arbejde og for den, der måske ikke endnu er helt sikker på baggrundsviden omkring en mentaliseringsbaseret miljøterapi.

Du får viden om

  • Hvad er mentaliseringsbaseret miljøterapi 
  • Neuroaffektiv- og udviklingspsykologisk teori 
  • Dialektisk relationsteori og systemisk kommunikationsteori

Praksisøvelser
Der er lagt vægt på at bygge bro mellem teori og omsætning til praksis. Målet er at øge forståelsen af de problematikker, beboerne på en behandlingsinstitution har, og hvordan du kan arbejde med dig selv for at håndtere svære situationer.
Der introduceres forskellige metoder til omsætning i praksis.

Der introduceres forskellige metoder til omsætning i praksis.

Hvad får du med til dig selv og din arbejdsplads?

  • Opdatering af teoretisk baggrundsviden
  • Konkrete redskaber til at håndtere svære miljøsituationer 
  • En medarbejdergruppe, der arbejder ud fra fælles mål og forståelse af, hvad mentaliseringsbaseret miljøterapi betyder konkret
  • Et bedre arbejdsmiljø og en skærpet pædagogisk faglig profil

Underviser

Anna-Marie Glavind

Familie- og psykoterapeut

Dette kursus tilbyder KursusMaker også som et længerevarende lærings- og supervisionsforløb, der bliver skræddersyet til dit tilbuds konkrete udfordringer og behov.

 

Datoer og tilmelding

Dato
Tid
Sted
Pris
Tilmelding
13-05-2019
09.00-15.30
Aarhus
2.281,- ekskl. moms  
 
KursusMaker

Nyhedsbrev

tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
luk tilmeld nyhedsbrev