marte_meo_baby

Marte Meo - ved egen kraft


Marte Meo - ved egen kraft

Kursus for pædagoger, specialpædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med børn

Videometoden, der stiller skarpt på børns egne udviklingspotentialer.

Marte Meo betyder "ved egen kraft" og refererer til, at små børn udvikler deres kompetencer gennem bevidst udviklingsstøttet samspil med fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Marte Meo bruger videobaseret observationsmetode, som du anvender til at analysere og skabe nye udviklingsstøttende handlingsmuligheder for små børns samspil.

Metoden har med udgangspunkt i moderne udviklingspsykologi udviklet fem konkrete og kommunikationsprincipper, der definerer og karakteriserer det udviklingsstøttende og anerkendende samspil.

Marte Meo metoden er løsningsorienteret og kan også anvendes til at analysere og skabe nye handlemuligheder på samspilsformerne mellem pædagog-barn, barn - barn eller forældre - barn.

Indhold

  • Et diskuterende oplæg om Marte Meo metodens fem grundlæggende udviklingsstøttende kommunikationsprincipper.
  • Hvorfor understøtter Marte Meo børns selvværd og selvudvikling?
  • Hvorfor er videoobservation et stærkt kommunikationsmiddel?
  • Videoeksempler på Marte Meo metoden i små børns pædagogiske praksis.
  • Hvordan kommer du i gang med Marte Meo i egen institution?

Kurset skifter mellem dialogiske oplæg, praktiske eksempler og kursisternes egne erfaringer og oplevelser med børns samspil.

Hvad får du med hjem til dig selv?
Du får en øget evne til at analysere det samspil, der foregår især mellem børnene, men også mellem små børn og pædagoger og pædagogerne imellem.
Du får viden om små børns udviklingspsykologiske muligheder.
Du får viden om det tidlige mor- barn samspils betydning for senere relationsmønstre.

Hvad får du med hjem til din arbejdsplads?
Du kan formidle og fortælle om Marte Meo metodens teori og praksis.
Du bliver facilitator og igangsætter af muligheden for at arbejde med Marte Meo metoden i egen børnehave eller vuggestue.
Du bliver en god og bedre sparringspartner for dine kolleger og ledelse.
Du er med til at skærpe børnehaven eller vuggestuens pædagogiske profil.

Underviser

Bente Dyhrberg Riis

Uddannet pædagog og Marte Meo terapeut

Se en introduktion til Marte Meo her

(Kilde:paedagogikfilme.de)

 
KursusMaker

Nyhedsbrev

tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
luk tilmeld nyhedsbrev