multi_kulti_bøern

Børn og unge med anden etnisk baggrund


Børn og unge med anden etnisk baggrund

For undervisere, pædagoger, klubpædagoger og andre, som arbejder med unge mellem 7-25 år

Han råber højt i timerne, han kommer tit for sent uden forklaring og uden at sige undskyld, han er uhøflig og svarer tilbage med grimme ord, tit bliver han væk fra skolen, han forsvinder midt i timen og kommer først tilbage efter nogle dage. Mange elever klager over hans voldelige opførsel, og når du siger stop med at skubbe til andre, råber han "hvad f*** rager det dig".

Tit er det en stor udfordring at arbejde i en klasse med flere af den slags børn. Selvom du prøver at være pædagogisk og styre dine følelser, er det rigtig svært, når du kan mærke, at han irriterer dig med vilje. Du kan blive trist, vred og stresset. Og det er nytteløst at kalde forældrene til en samtale, da de alligevel aldrig dukker op - eller hvis de kommer, skyder skylden på dig. De hårdkogte og højtråbende drenge er en kæmpeudfordring for dig, og en gang imellem orker du ikke at komme på arbejde pga. dem.

Indhold
Undervisningen vil bestå af teoretiske indlæg underbygget af praktiske eksempler fra hverdagen, samt gruppearbejde, hvor teori og konkrete eksempler fra egen hverdag bearbejdes. Der vil desuden gennemgås teorier som:

  • Integration, inklusions- og relationsdannelsesteorier og -modeller
  • Indblik ind i disse børns sande liv
  • Håndtering af disse børn
  • Motivation, tillid og tryghed
  • Opdragelse og voldelige forældre
  • Anerkendende og motiverende samtaler
  • Samarbejde med forskellige instanser omkring barnet
  • Aktiv deltagelse og fokus på deres styrke
  • Tro, tillid og overdragelse af ansvar i forhold til disse børn

Hvad får du med hjem til dig selv?
Med dette foredrag fører Rona Naghizadeh dig ind i universet af krakelerede følelser hos disse børn og unge. Rona er psykolog og foredragsholder, samt initiativtager og leder af en afghansk forening, som motiverer børn og unge med anden etnisk baggrund at være en aktiv del af sammenfundet gennem sport.
Du får indsigt i de unges liv med henblik på at kunne støtte dem, læse signalerne i tide, og at kunne skabe et godt forhold til dem.

Hvad får du med hjem til din arbejdsplads?
Virksomheden får en række medarbejdere med en unik evne til at se og hjælpe disse drenge i deres hverdag. Samtidig kan medarbejderne selv blive mindre følelsesmæssigt påvirket, når elever bruger bandeord eller råber højt, takket være en bedre forståelse for disse børn og unges tilværelse. Medarbejderne får en øget forståelse for, hvilke mekanismer der er i spil, og hvad de kan gøre for at hjælpe lidt på vej. Dette kan hjælpe med at mindske stress, og gør dem dermed gladere og mere stabile.

Underviser

Rona Naghizadeh

Cand. psyk., projektleder og foredragsholder

Varighed
09:00-15:30 eller efter aftale

 
KursusMaker

Nyhedsbrev

tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
luk tilmeld nyhedsbrev